Wow. De første 6 måneder som veganer er fløjet afsted – med dem er indtruffet en hel del nye observationer, indtryk og erfaringer, som skal bearbejdes oppe på øverste etage. Denne blog skriver jeg for at mane nogle fordomme til jorden og i et forsøg på at berolige andre nyveganere, der som jeg finder at rejsen mod et 100% dyrevenligt og etisk bevidst liv, er fuld af forhindringer. Her kommer nogle af mine erfaringer, som jeg ville ønske, at jeg havde været bedre forberedt på.
- Vegansk mad behøver hverken at være superfood eller helsesundt.
Der findes et utal af veganske variationer på kageopskrifter, som smager alt for godt til at være sandt. Desuden er sukker udvundet fra planteriget, så bare fordi man vinker farvel til gelatine, bivoks og E120 er det stadig muligt at finde slik, chokolade og kager uden at skabe en kognitiv dissonans under diverse cravings.
Et begreb, som de fleste vil støde på med uvidenhed forankret i afsenderen. Jeg har aldrig hørt om nogen – overhovedet – der har lidt af proteinmangel. Nogensinde. Det er en myte – naturligvis med mindre man lever i et u-land eller på anden måde er syg eller underernæret er det umuligt at komme i proteinunderskud så længe man spiser (!). Der findes protein i de fleste grøntsager, korn, frø, nødder osv. For eksempel skal en almindelig person indtage omkring 2,2 kg kartofler dagligt for at dække et gennemsnitligt proteinbehov – såfremt dette er det eneste der indtages på et helt døgn – bare for at komme med et eksempel helt nede på jorden. Månebarnet har skrevet et udmærket indspark, som unægtelig er et klik værd; http://maanebarnet.org/sundheden/protein/
- At blive veganer for kærligheden og pludselig hade hele verden.
Det har været utrolig svært for mig at ændre livsstil af dyreetiske grunde og med et hjerte, der banker og kæmper for alle dyrs ret til frihed og pludselig beskue min omverden med et helt andet sæt briller. Verden har ikke ændret sig synderlig i løbet af de sidste 6 måneder – men jeg har i et nyt perspektiv set, hvordan der ligger lidelse og sundhedsskadelige metoder bag enhver form for fødevare af animalsk herkomst.
Jeg synes selvfølgelig stadig det er forfærdeligt, at der slagtes hunde i Kina, at trofæjægere skyder løver eller at det færøske folk slagter grindehvaler – men ikke mere forfærdeligt end at vi tvangsinseminerer køer og tager deres afkom fra dem, kastrerer smågrise uden bedøvelse, kører hanekyllinger igennem en kværn eller gasser dem og smider dem ud, fordi de ikke passer ind i ægproduktionen. Hver gang der kommer en ny sag op om vanrøgt af hunde eller andre husholdsdyr, får de fleste rusket op i ubehagelige følelser. -Sådan har jeg det hver dag, når jeg ser en bøf på tilbud, en overfyldt grill eller en helstegt pattegris.
I mine øjne er en ko, en gris eller en hanekyllings liv præcis ligeså meget værd som en hunds eller en kats. De er alle individer med sanser og evner til at føle glæde, angst og frygt. Det har kun været ”kæle”dyrenes held at mennesket har taget dem til sig og derved adskilt arterne fra dem, som havnede på tallerkenen.
- Veganere er også røvhuller.
Noget af det første jeg måtte erfare som veganer er, at der findes røvhuller i alle fora. Det vil ikke sige, at veganere som sådan hverken er mere frelste eller større røvhuller end andre mennesker – men der banker et hjerte med en mission bag ethvert dyreetisk fravalg og det kan til tider godt få debatten til at køre af sporet og tonen til at blive hård. Vi lærer alle mens vi lever og at tro, at man overnight bliver 100% veganer og kan spotte diverse e-numre fra hinanden, vide hvilke producenter, der tester på dyr og hvilke der ikke gør, er urealistisk. Det er en længere rejse og der skal være plads til at tage ved lære og begå fejltagelser.
Jeg havde for eksempel været veganer i tre måneder, før jeg fandt ud af at nogle af mine kosttilskud indeholdt gelatine. Mange veganere har brugt et halvt liv på at komme dertil, hvor de er i dag og den viden de har i rygsækken gør, at de nogle gange kan glemme at rejsen startede et helt andet sted. Der findes ingen retningslinjer indenfor veganismen, selvom nogle hårdhændet vil påstå det. Veganisme handler ikke om at være 100% perfekt – for det bliver INGEN. Veganisme – for mig – handler om at undgå lidelse og at påføre andre levende væsner unødig smerte og lidelse, herunder også mennesker. Så i min optik kommer man ikke langt i det veganske tankesæt ved at tale nedladende og belærende til den nyudsprungne veganer. Det handler om at omfavne alle og se ethvert skridt fremad som noget positivt.
- At blæse og have glutenfrit mel i munden.
En af de første større fejltagelser jeg begik var at nægte mig selv sukker og gluten. Det er svært og – i starten – uoverskueligt at skulle nytænke sine madvaner. Når man pludselig også begiver sig ind på en levevej, hvor gluten og sukker er fyord, kan man godt gøre rejsen unødigt besværlig for sig selv. Ét skridt ad gangen. Start med at få styr på, hvad der virker for dig og hvad der ikke virker med hensyn til planteføde – derefter kan man altid spore sig ind på sublivsstilsformer, såsom ”Raw till four” eller ”The starch solution”.
Jeg har prøvet lidt af det hele og har erfaret, at jeg ikke kan leve tilfredsstillende på en begrænsende ”diæt”, hvor jeg ikke må spise det ene eller det andet. Jeg går meget ind for at nære psyken såvel som fysikken og det skaber et meget usundt forhold til mad, hvis man begynder at udelukke eller ”forbyde” visse ting. Jeg spiser sundt, velovervejet og varieret – men vil ikke sætte en psykisk barriere op for mig selv, så jeg shamer hverken sukker, gluten eller nødder og avokado.
- Vælg venligst dine kampe.
Som nyudsprungen veganer vil dine omgivelser sandsynligvis teste dig og dine nye værdier (det er hverken af usikkerhed eller provokation, men en forsvarsmekanisme udsprunget af kærlighed og interesse) og det kan være let at hidse sig op og pege fingre af andres livsstil, men husk; du stod for kort tid siden i deres sko og da det er meget sårbart at få stillet spørgsmålstegn ved hele ens livsstilsgrundlag og måden hvorpå man ernærer sig, er det ikke et emne, der hverken skal bankes, råbes eller prikkes ind i hovedet på folk. Mennesket reagerer sjældent konstruktivt på provokationer eller dommedagsvarsler – disse tiltag forårsager oftest en modreaktion. Det tager tid for andre at vænne sig til – og acceptere din nye livsstil og det skal du give dem plads til. Det er lidt på samme måde, som en klasselærer ikke kan lære en elev noget, hvis eleven først får af vide at han/hun er dum.
- Vær ærlig overfor dig selv.
Jeg blev ikke veganer, fordi jeg ikke kunne lide smagen kød. Jeg var nærmest afhængig af skyr, ost og elskede smagen af bacon. Noget, som jeg gerne ville have fået fortalt, da jeg blev veganer var, at det tager tid før vanerne dør hen – fysiologisk. En ubetinget refleks, som at mundvandet øges, når min bedre halvdel steger bacon eller spiser ost, har været en hurdle fuld af skam og irritation, som mange tidligere kødspisere har måtte gennemgå – og det er NATURLIGT! Min krop er også prydet med tatoveringer og uden at jeg ved det med 100% sikkerhed, er de næppe særlig veganske – men jeg kan ikke bruge alt mit overskud på at bebrejde mig selv eller andre for, hvad jeg gjorde engang. Hvis dette var tilfældet, kunne jeg ikke foretage mig noget som helst i nuet, da al min energi ville blive opbrugt i datiden og der har jeg alligevel ingen indflydelse.
- Dine valg er dine – ikke andres.
Det kan være svært ikke at spænde skræmmebilleder på bannere og marchere gaderne tynde i oplysningens navn – men ting tager tid og vi har alle fået hvert vores brillesæt, som perspektiverer vores syn på omverden. Nogle går bevidst med en forkert styrke i glassene og det kan virke ubehageligt provokerende, men vi mennesker kan og skal ikke bestemme, hvordan andre skal leve. Hold altid bolden på egen banehalvdel og lad være med at gå ind i diskussioner med negativ ladning – du får intet konstruktivt ud af en omgang mudderkastning, andet end jord under neglene. Hvis jeg får af vide, at min mad er kedelig, smagsløs eller andet, så beviser jeg, at anklagerens påstand er fejlagtig, fremfor at udtale mig om hans eller hendes mad. Ligeså snart man hidser sig op, har man tabt lytteren og derved også missionen.
- Vegansk mad er ikke dyrt.
Jo, hvis du ikke nytænker dine gamle madvaner og skal substituttere dig igennem en hel måned, kan et madbudget snildt løbe op i flere tusinde. Men frugt og grønt er hverken dyrt eller besværligt at have med at gøre. Jeg laver alt fra bunden selv – på den måde kan jeg også selv bestemme, hvor mange e-numre og tilsætningsstoffer jeg ønsker at fylde min krop med. Nogle dage nyder jeg det simple i vegansk kogekunst; et par kogte majskolber og kartofler med en simpel pastasauce lavet på tomatpuré, kidneybønner og løg. Det smager vidunderligt og mætter dejligt nemt.
Den perfekte veganer lever ikke og findes ikke. I det meste økologiske grønt finder man ofte døde eller levende larver og insekter. Man kan ikke undgå at træde en myre, en snegl eller to ihjel på en længere vandre- eller skovtur (med mindre man konstant kigger ned og så er formålet med skovturen i hvert fald ødelagt). Lad ikke andres forestilling om, hvad en veganer er, forstyrre din rejse. Nyd turen og husk at betragte det foranderlige landskab. Brug din viden til at så frø hos andre, men lad dem selv vande frøene, til de spirer.
- Lad det ikke blive et handikap.
Når man først fjerner skyklapperne fra tindingerne og åbner øjnene for behandlingen af dyr i landbruget, kan det være en udfordring at deltage i sociale arrangementer og familiemiddage uden at sluge kameler – so to speak. Men det er aldrig et større problem, end vi selv gør det til. De første par gange vil altid være akavede og føre en række ubehagelige spørgsmål eller konfrontationer med sig. Jeg har valgt aldrig at svare på spørgsmål som ”hvorfor” under middagen, da jeg hverken ønsker at starte en større debat eller såre andres følelser med mine holdninger.
Da jeg traf et valg om at stoppe mit forbrug af animalske fødevarer, lovede jeg mig selv, at jeg ikke ville lade det blive et socialt handikap eller på anden måde skubbe min omgangskreds væk. I stedet medbringer jeg min egen mad og nyder den ydmygt ved bordet – HELT UDEN – at rynke på næsen eller offentligt vise min afsky for de døde eksistenser, der i andres øjne hører sig til et middagsbordet. Når jeg fredeligt og forstående byder ind med mine versioner af cheesecake, lasagne og pølsehorn, møder jeg stor interesse, og det er sjældent, at jeg får lov til at sidde alene med retten.
Sidst – men absolut ikke mindst – så er vi alle sammen mennesker, og i min optik er ingen mennesker intentionelt onde. Mange er uoplyste eller drevet af vanens magt. Jeg husker dagligt mig selv på, at vi ikke er delt op i plantespisere, veganere og kødspisere. Vi er mennesker. Vi behøver ikke altid forstå hinanden, men respektere og acceptere at vi er forskellige. Veganismen er en dybtfølt kærlighed til dyrene og mennesket, og det er denne jeg ønsker at give videre og smitte min omverden med.
veganistisk 