KødFRIEboller i tomatsauce

Nemme, kødFRIEboller med ingredienser, som kan findes i ethvert køkken.

Nogle gange bestræber man sig som veganer på at lave nogle retter, som minder om almene kødholdige retter – dette er præcis sådan en. KødFRIEboller, der som i den kødfulde version koges og får præcis samme bid og konsistens, som vi kender fra den version retten udspringer fra.

Ingredienser:

KødFRIEboller:

1 dl brune fuldkornsris (kogt efter anvisning)

1/2 dl fuldkornsbulgur (kogt efter anvisning)

Mos af en kogt kartoffel

2 dl havremel

2 chiaæg (1 æg = 1 spsk chiafrø + 2 spsk vand, blendet)

1 dåse tomatpure

1 stort løg (hakket)

2 fed hvidløg (hakket)

1 tsk liquid smoke

3 spsk sojasauce

3 tsk røget paprika

3 tsk tørret oregano

Smages derudover til med en smule salt og friskkværnet peber.

Tomatsauce:

1 dåse flåede tomater

1 løg, hakket

2 fed hvidløg

2 gulerødder, hakkede

1 peberfrugt, hakket

1 tsk herbamare bouillon

2 tsk røget paprika

Sådan gør du:

  • Løg og hvidløg hakkes fint i en minihakker og vandsteges på panden til de er gyldne og dufter sødligt. Alle ingredienser røres sammen og æltes grundigt igennem pr. håndkraft. Til at samle farsen med har jeg brugt mel af malet grovvalsede havregryn – omtrent 2 deciliter færdigmalet mel.

  

Jo grovere farsen er, desto mere bid får bollerne

  • Farsen må gerne stadig være klæg. Lad denne hvile tildækket i 1 time og form derefter boller af den, som nedsænkes i bulderkogende vand og koges i 5 minutter, eller til bollerne med lethed flyder ovenpå vandkanten og føles hårde.

  

Det er vigtigt, at vandet koger på højtryk for at undgå at bollerne søger skilsmisse under kogningen

  • Halvdelen af farsen røg på køl og vil blive brugt til farsbrød en af de kommende dage. Opskriften vil komme her. Det kan også anbefales at lave dobbeltportion og fryse ned i 3-4 portioner, som kan hives i brug i en travl hverdag.

De færdigkogte boller

  • Gulerødder, peberfrugt, løg og hvidløg hakkes groft. Jo grovere desto mere tekstur får saucen. Vandsteges på en meget varm pande. Når vandet er forsvundet fra panden og det grønne er godt stegt tilsættes de hakkede tomater, som forud er blendet sammen med dadlen. Bringes i kog og smages til med de øvrige ingredienser.

 

Den endelige ret

 

4 tanker omkring “KødFRIEboller i tomatsauce

  1. Pingback: KødFRIboller i tomatsauce | veganistisk

  2. Pingback: Kærligt kød | Månebarnet

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s